Audi bilhus
Audi har valgt at udvide repræsentationen i Nordsjælland ved at investere i et helt nyt, internationalt Audi bilhus. Vores opgave er ”simpel”: vi skal lave alle elinstallationer, så bilhuset ved aflevering fremtræder fuldstændig færdig og klar til brug.
Foruden projektering omfatter hoveddelen af arbejdet nødvendige beregninger til energirammeberegning, lysinstallationer og –styringssystem for belysningsanlægget, montering og håndtering af belysningsarmaturer – inklusiv udvendig belysning, skilte og pyloner. Herudover skal vi også sørge for IT infrastruktur, fremføringsveje for elinstallationer, fordelingstavler, installationer for kraft og for maskiner, stikledninger og hovedledninger. Vi installerer ABA-, AVA- og ABDL-anlæg samt et nødstrømsanlæg, flugtvejs- og panikbelysning. Vi designer, leverer og monterer et antenneanlæg, og vi tilslutter hårde hvidevarer.
Bygherre: Semler Gruppen
Type: Bilhus
Opgave: El-entreprise
Beliggenhed: Hørsholm
Rådgiver og arkitekt: C.C. Contractor og Dansk Autobranche Rådgivning