Du er altid velkommen til at kontakte os på:

+45 4483 1600

info@ltech.dk

LTECH Cloud - Opgrader dit CTS anlæg

Med ny forretningsmodel går LTECH A/S i spidsen for opgradering af bygningsautomatik. I stedet for den traditionelle metode hvor hele anlægget skiftes ud, tilbydes en moderne løsning, hvor dele af et velfungerende anlæg opdateres og kobles til skyen.

LTECH giver CTS ejere muligheden for at koble deres anlæg til et Cloud baseret CTS hotel uanset producent af det eksisterende anlæg. Ved opkobling kan betjening og databehandling af et ældre CTS anlæg ske i et moderne miljø som modsat lokalt installeret anlæg løbende opdateres og udvikles. Løsningen giver også den fordel at forskellige fabrikater af anlæg nu kan kobles sammen på et samlet CTS hotel. På LTECH Cloud får man den samme brugerflade og ensartet betjening til alle sine forskellige anlæg.

”Der er mange driftsansvarlige, der går i tanker om hvordan de fremtidssikrer deres CTS-anlæg. Vi synes det er vigtigt at fortælle, at der er et alternativ til den fastlåste model hvor man kun kan bruge en leverandør”, fortæller Dennis Olsen, projektleder i LTECH.

Bygninger med installeret bygningsautomatik, er låst til samme producent og ofte samme leverandør. CTS leverandører kan efter aflevering af deres anlæg leve godt på service, mersalg og især opgraderinger uden ejeren har anden mulighed end at skifte hele anlægget ud sammen med leverandøren. Den nye forretningsmodel åbner op for konkurrence på et ellers lukket marked.

”Det minder i virkeligheden lidt om den forretningsmodel som Gillette barberblade lever stort på. Når først man har købt produktet, er det svært at skifte”, fortsætter Dennis.

Men sådan behøver det ikke længere at være. Undercentraler fra f.eks. Siemens, Trend Controls systems, Honeywell og Schneider-Electric mf. bibeholdes og hovedstationen, som ofte er en forældet Windows PC, erstattes med en ny undercentral med en sikker netværksforbindelse til LTECH'S Cloud.

Levetiden for det eksisterende udstyr, skal selvfølgelig altid vurderes, men der er klare fordele i at prøve at forlænge levetiden på undercentraler og automatik lokalt i "maskinrummet" og få det udskiftet sammen med andet teknisk udstyr som ventilation, varmevekslere osv. f.eks. i en energirenovering.

Interesseret i at høre nærmere? Skriv til os på cloud@ltech.dk eller ring på 44 83 16 00 og få en uforpligtende snak.