LTECH skal renovere og etablere CTS-anlæg i Københavns Kommune

LTECH er en del af en effektiviseringscase, kaldet Energipakken, i Københavns Kommune, som omhandler energirigtig drift af større ejendomme.

Dette indebærer, at der over en 2-årig periode (2018-2019) skal foretages renovering og etablering af CTS-anlæg, samt CTS relaterede installationer.

Delaftalen med LTECH omfatter ca. 50 ejendomme, som alle er større end 3000m2 og som skal have renoveret og leveret nye Tridium-systemer.

“Vindende holdånd og gode kolleger i LTECH, har været drivkraften bag udarbejdelsen og oplægget. Derudover har vi fra start indledt et samarbejde med Poul Sejr Nielsen, som har været en stor hjælp i hele processen. Vi glæder os til at trække i arbejdstøjet, og levere den rigtige løsning til Københavns Kommune.” – Henry Torp, LTECH Systemsælger, CTS.

Energipakken indgår i Københavns Kommunes KBH-2025 Klimaplan, hvor målsætningen er at reducere det årlige energiforbrug i Københavns Kommunes ejendomme med 40% inden 2025.

Formålet med Energipakken og renoveringen er at opnå energibesparelser og bedre drift i ejendommene med én central brugerflade.

“Jeg startede i LTECH d. 02/01 2018, hvilket jeg er meget glad for, da jeg dagligt er omgivet af gode kolleger og en virksomhed, der giver mulighed for at være blandt de bedste.” – Henry Torp, LTECH Systemsælger, CTS